Ekstra support til installatører og slutkunder – denne gang på Færøerne
Når nye installatører skal i gang med avancerede adgangskontrolsystemer som ARX, er den rigtige støtte afgørende. Derfor tog ASSA ABLOYs sikringsrådgiver, Mads Holmen, og teknisk produkt specialist, Lars Buch, til Færøerne for at gennemføre et kombineret produktkursus og installationsassistance til en lokal installatør.
Rejsen udviklede sig hurtigt til et skoleeksempel på, hvordan tæt samarbejde i felten skaber værdi for både installatør, slutkunde og det lokale netværk.
Første ARX‑projekt – med personlig support
Den færøske installatør var i gang med sin første ARX-installation efter tidligere at have arbejdet med SMARTair. Som mange nye ARX-forhandlere ønskede han støtte på det første projekt for at få en sikker start.
Når vi er med ude på det første projekt, kan vi undervise direkte i den konkrete case. Det gør læringen langt mere håndgribelig, og installatøren får hurtigere et solidt fundament til de næste opgaver, fortæller Lars.
Tæt dialog med slutkunden giver bedre installationer
Den direkte og løbende dialog med slutkunden gjorde det muligt at tilpasse installation og programmering helt præcist efter behov.
Når vi mødes fysisk med både installatør og slutkunde, får vi en langt skarpere forståelse for deres hverdag, udfordringer og ambitioner. Det gør løsningen bedre – og samarbejdet stærkere, forklarer Mads.
Besøg hos kritisk infrastruktur
Turen bød også på et møde med en større transportterminal på Færøerne. Her havde Mads en dialog omkring adgangskontrol til kritisk infrastruktur – et område, hvor sikkerhed, driftssikkerhed og fremtidssikring er afgørende.
Dette gav værdifuld indsigt i lokale behov og muligheder for fremtidige løsninger.
Nye muligheder for skoler med særlige behov
Under besøget fik Mads også mulighed for at tale med en ny installatør, der ville høre mere om nogle af ASSA ABLOYs lettere adgangskontrolsystemer – hvilket medførte et slutkundebesøg med den pågældende installatør på en skole for unge med særlige behov.
Skolen stod over for et relativt enkelt behov her og nu – et kodetastatur – men havde også et stort potentiale for gradvist at opbygge en mere moderne adgangskontrolløsning.
Her viste Access og det batterifri PULSE-system og CUMULUS sig som en ideel fremtidig løsning som skolens nøglesystem. Skolens driftsansvarlige tog særligt godt imod tanken om en modulopbygget tilgang, der kunne udvides løbende.
Det gav rigtig god mening for slutkunden, at han ikke behøver tage hele springet på én gang. Access gør det muligt at starte småt og udvide systemet løbende, og når behovet opstår, fortæller Mads.
Netværkspleje og stærkere lokalt nærvær
Mads og Lars besøgte også en mangeårig forhandler og drøftede fremtidige projekter og udvekslede erfaringer om markedet.
Det betyder meget, at vi viser fysisk tilstedeværelse – især på markeder som Færøerne. Det skaber tillid, udvikler relationer og giver en bedre forståelse af installatørernes hverdag, forklarer Mads
Vi hjælper installatører godt i gang – hver gang
Det er vigtigt, at installatører aldrig står alene. Uanset om der er tale om de første trin med ARX, introduktion til Access eller uddannelse i vores platforme, så ønsker vi at sikre den bedst mulige start, forklarer Lars.
En rejse med stor værdi
Turen til Færøerne blev dermed en rejse med mange formål, men ét samlet resultat: styrket samarbejde og nye muligheder for både installatører og slutkunder.