eCLIQ - Alboa Håndværkerparken Aarhus
Digitalt låsesystem giver overblik og sikkerhed i Håndværkerparken
Håndværkerparken i det sydlige Aarhus er et større alment boligområde med over 500 lejemål fordelt på flere boligafdelinger. I forbindelse med en omfattende renovering opstod et velkendt behov, når det kom til et nyt låsesystem i almene bolig - nemlig: effektiv adgangsstyring, høj sikkerhed og nem administration.
Valget faldt på det digitale låsesystem eCLIQ, der kombinerer mekanisk robusthed med intelligent, elektronisk adgangsstyring.
Et system, der er klar – før nøglerne tages i brug
Implementeringen af eCLIQ blev varetaget i tæt samarbejde mellem låsesmed, Torben Bering og byggeleder, Dennis Larsen. Inden det blev taget i brug blev låsesystemet grundigt forberedt, så administrationen kunne overtages lokalt efterfølgende.
Torben Bering, indehaver af TB Låseteknik i Århus siger:
Da valget faldt på eCLIQ herude, gik jeg i gang med at forberede systemet både hardwaremæssigt og softwaremæssigt i samarbejde med Ruko/ASSA ABLOY Support. Forberedelse gik på at dedikere nøgler og cylindre til systemet herude, for at de selv kan programmere det efterfølgende. Det foregår ved, at de programmerer på computeren og sender informationerne over til opdateringsenheden, hvor folk så opdater deres nøgler, og får de adgange, de skal bruge.
Effektiv adgang med fuldt overblik under renoveringen
I renoveringsperioden har mange forskellige håndværkere haft behov for adgang til boliger og fællesarealer. Her har eCLIQ vist sin styrke som et fleksibelt og dokumenterbart adgangssystem.
Dennis Larsen, byggeleder, Bytømreren siger:
Jeg er byggeleder her i håndværkerparken. Vi har monteret eCLIQ i forbindelse med renoveringen her i håndværkerparken, og det har været super effektivt at kunne administrere, hvem og hvornår, der har adgang til de forskellige boliger. Og vi har mulighed for at se en hændelseslog, så vi kan se, hvilke håndværkere, der har været i hvilke boliger og på hvilke tidspunkter.
Klar til drift – også efter renoveringsfasen
Adgangsstyringen er ikke kun tænkt til renoveringsperioden. Når renoveringen afsluttes, overgår systemet naturligt til den daglige drift.
Torben Bering:
Her i byggeperioden har vi en opdateringsenhed, hvor håndværkerne opdaterer nøglerne, så de kun har adgang til det, de skal bruge. Efterfølgende vil den blive hængt op over på viceværtkontoret, så viceværten kan kode nøgler til eventuelle håndværkere.
Det giver viceværten et effektivt værktøj til hurtigt og sikkert at administrere adgang – uden behov for udskiftning af cylindre eller omfattende nøglehåndtering.
Om ALBOA
ALBOA er en almen boligorganisation, der udlejer, udvikler og driver omkring 7.300 boliger i Aarhus og Skanderborg Kommune, og herunder Håndværkerparken.
Håndværkerparken er et hyggeligt boligområde med over 500 lejemål, beliggende i det sydligste Aarhus. Området består primært af rækkehuse opført som en engelsk inspireret haveby, med gårdmiljøer og gode legepladser.
Fremtidssikret adgang – til gavn for både beboere og drift
Med eCLIQ får beboerne og viceværten nu et mekatronisk låsesystem, der kombinerer mekanisk styrke med elektronisk intelligens - udviklet til at gøre viceværtens hverdag lettere og beboernes hverdag mere sikker. Med eCLIQ har de fået en fremtidssikret og vedligeholdelsesfri løsning – og et system, der er let at servicere og bygget til at holde.
eCLIQ kan anvendes i blandt andet boligselskaber, hjemmeplejen, hospitaler, skoler, beredskaber, kritisk infrastruktur, detailhandel, transportsektoren og private virksomheder.